Tina Kolbech Hansted Skovgaard

I går var en af de sværeste dage i mit liv, men også en meget smuk dag.

Jeg tog afsted med min far, som lidt for hurtigt og alt for tidligt blev taget fra os.

Det er en stor sorg for min mor, Oliver, Clara, Henrik og ikke mindst mig. Vi har mistet vores mand, morfar, svigerfar og far.

Vi har altid været meget tætte på godt og ondt.

Han burde have haft flere gode år tilbage, men hans hjerte var for slidt, og kroppen kunne ikke mere.

3 dage før hans død tog han på “arbejde” som besøgsven. Samme eftermiddag blev han indlagt, og få dage senere sagde kroppen stop.

Jeg græd som pisket, da jeg var min fars kiste ned af det lange kirkegulv i Sankt Jacobs Kirke her på Østerbro, som har været min families hjemby i over 50 år.

Vi fik givet min far en smuk afsked. Præsten holdt den smukkeste tale, kirken var fyldt med familie og venner. Det lange kirkegulv var smukt dekoreret med blomster fra nær og fjern.

Dagen var fuld af sorg, gråd, kærlighed og omsorg.

I dag har vi været forbi det gravsted, hvor min fars urne skal stå. Alle de smukke blomster lå der i solen på den frosne plæne og et lille lys brændte.

En tomhed og uvirkelighed fylder mig. Det føles tomt og forkert.

Jeg må være stærk for mine børn, min mor og Henrik, der også lige har mistet sin mor, børnenes farmor og min svigermor.

Det har været en hård tid, men jeg er sikker på, at med omsorg, kærlighed og nærhed, skal vi nok komme videre.