MARIA JOSEFINE (JoJo)

Onsdag morgen stod vi op uden at vide, hvilken vanvittig dag det ville blive. Vi skulle til vendingsforsøg på Hvidovre, da lillesøster lå med hovedet opad inde i maven. Jeg skulle bare lige op på tørreloftet og hente noget rent tøj og så skulle vi afsted. Højgravid og med manglende overskud vurderede jeg, jeg godt kunne gå ud i opgangen og den ene etage op til loftet helt nøgen uden at møde nogen, hvis jeg var hurtig. Men så sagde det plask. Lige der på trappen gik mit vand. Tre uger før terminsdagen juleaften. Ikke mange minutter efter lå jeg i en ambulance og alt gik stærkt. Jeg besluttede mig på hospitalet for en sædefødsel. Følte mig så sej og stærk. Så kom vestormen. Og lattergassen. Åh, du elskede lattergas.

Under en sædefødsel skal barnet komme ud med numsen først. Men pludselig stak hendes fod ud i stedet. Tag en sidste indånding i masken med lattergas sagde de. Hvorfor? Fordi hun ikke må komme ud med fødderne først, så vi kører dig ind på operationsstuen nu til et akut kejsersnit. Hun er ude hos jer lige om lidt. What? Så et kejsersnit. Det er der meget at sige om, men det bliver ikke lige nu. Nå, men jeg havde ikke engang fået morgenmad endnu og så var hun der pludselig. Vores lille nissebarn. Vores lille Fleur. Den 3. December.

Vi kan åbenbart kun få piger, som ankommer til livet som små divaer, der optræder med så dramatisk entré, at selv de største teaterstjerner ville være misundelige. Nu lander vi, nyder tiden, som er gået i stå og elsker endnu mere end før♥️