AT HØRE ELLER LYTTE
At HØRE er at lytte med fortiden.
Med gamle sår.
Med sindets behov
for at svare, forklare, forsvare
At lade ordene ramme
de steder i dig,
der allerede ved,
hvad de vil mene
Her er det amygdala, der HØRER
Hjernens alarmsystem - Ego
Den scanner for fare,
for tonefald,
for det, der ligner noget,
du før har overlevet
Når amygdala er i førersædet,
HØRER du for at beskytte dig selv
Ikke for at forstå
Verden OPDELES og her opstår DISHARMONI
At LYTTE
er noget andet
At LYTTE sker ikke i hovedet
Det sker i kroppen
I hjertet
I stilheden mellem ordene
At LYTTE er ikke at følge følelserne,
for de er formet af det, der var
At LYTTE er at træde bag dem
og ind i det rum,
hvor amygdala falder til ro,
og et dybere nervesystem
tager over
Her opstår SKELNEN
Her falder sindet til ro
Her begynder optimismen
stille at spire
OG HER SKER DET HISTORISKE SKIFT
I tusinder af år
har menneskets amygdala
holdt os i live
ved at lære os én ting:
“Lyt til den, der ved mere end dig.
Følg den, der lover sikkerhed.
Ret dig efter autoriteten”
Så vi har overlevet
ved at HØRE mere på andre
end på os selv
Men det, der engang beskyttede os,
har også lært os
at lægge vores kraft udenfor os selv
At stole mere på stemmen udefra
end på stilheden indeni
Du er ikke født til at følge nogen
Og heller ikke til at føre
Du er født til at LYTTE
Ikke for at ændre nogen
Ikke for at lede
Men for at være så reguleret,
så nærværende,
at den anden tør møde sig selv
i dit selskab
Det er EMPATI
Og når EMPATI bliver ved,
uden at kræve noget igen,
kalder vi det DYD
NÅR VI BEGYNDER AT LYTTE
ændrer fremtiden karakter
Konflikter mister kraft,
fordi de ikke længere næres
af frygt
Magtkampe opløses,
når ingen behøver at vinde
for at være tryg
Relationer bliver langsommere
– og mere kærlige
Børn mødes af voksne,
der kan være
uden at korrigere og kontrollere
Og det mest radikale:
Ingen behøver at overbevise nogen
For når vi LYTTER
fra det sted,
hvor amygdala er faldet til ro,
genkender vi hinanden
Ikke som modstandere.
Men som lige mennesker
Det er ikke en fjern fremtid
Men et skifte der opstår
I det levende LYTTENDE nu
♥️
@leone.nor #genekey13#atlytte