Instagram story viewer> @autor_dk> Posts
1283
posts
6.7K
followers
7466
following
Største fællesskab af komponister og sangskrivere i 🇩🇰! Vi tilbyder masser af fordele til vores medlemmer og kæmper for deres rettigheder. Join us!🎷🎧🎶
POSTS STORIES REELS TAGGED
Download All
Vi gør det igen den 22. september... 🎶

Sæt X i kalenderen! Tirsdag den 22. september 2026 finder Autors Hædersprisfest  sted på @hotelcecilcph i København. Vi afslører mere efter sommerferien... Men sæt lige aftenen af, ikk? Vi håber på at se DIG! 😎🎷🥁

📷 Glimt fra tidligere hædersprisfester: Hhv. Selma Judith og Mathias Heise med musikalske hyldestindslag, samt prismodtager Nikolaj Hess. Fotograf: @danielnielsendk_concerts by @autor_dk
0
7 days ago
Download
Har du opgaver, du bliver ved med at udskyde? Ting, du skubber foran dig, eller bare ikke kan få hul på? Mangler du nogen at følges med?

Bliv en del af Kontorkollektivet, et online kontorfællesskab for musikskabere. Snart begynder en sensommerudgave, hvor vi tjekker ind og kommer videre med vores individuelle opgaver sammen syv mandage fra 24. august 2026. Med coach og Drivkraft-leder Cecilia Krill @ceciliakrill_ som facilitator.

For medlemmer af Koda. Tilmeld dig via link i bio. by @autor_dk
0
12 days ago
Download
Morgensession med Simon Toldam 27. august 🎹☕

Lige nu er komponist og pianist Simon Toldam @simontoldam højaktuel på Copenhagen Jazz Festival @cphjazz. Sidste år modtog han Autors hæderspris for sin musik og sit virke. Den 27. august gæster han Autors Morgensession og giver et indblik i det varierede musikerliv med forskellige roller i egne og andres musikalske konstellationer.

Hvordan bevarer man sin egen stemme, når man hele tiden befinder sig i nye musikalske sammenhænge? Hvad sker der, når man skriver musik til eget orkester kontra til andres? 

Det er nogle af de spørgsmål, Simon vil besvare, når han fortæller om sin kunst og karriere i samtale med Marc Facchini torsdag den 27. august hos Autor i København Ø kl. 9-10.30. 

Som medlem af Koda kan du være med. Det koster ikke noget, du skal bare tilmelde dig for at sikre dig en plads, inden der er fyldt op.

📷 PR-foto: Andreas Omvik

🔗 Link til mere info og tilmelding i bio.

#autor #autordk #morgensession #autorsmorgensession #kodakultur #komponist #simontoldam by @autor_dk
0
18 days ago
Download
Nu kan vi ikke skubbe den længere, venner! Sommeren er over os ☀️ Vi er på vej på Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival og et par stykker mere. Nogle af os skal ud og spille koncerter, andre skal stå blandt publikum, alle skal helt sikkert på stranden, og en enkelt af os skal snart på barsel 🧡

Vi ønsker en skøn, musikalsk sommer til alle medlemmer, samarbejdspartnere og alle jer andre musikmennesker, som kigger med her! 👀🎶

Fra os i sekretariatet: Feride Sari (økonomi), August F. Lundberg (grafik og IT), Camilla Grausen (kommunikation), Lars Meiling (projektchef), Isa Naja Buhl (refugier, karrierecoaching) og Jacob Møller Overgaard (sekretariatschef).

Vi holder officielt lukket i juli. Forvent enkelte pip på Instagram og Facebook om spændende ting og sager, der begynder efter sommerferien... 

Kontoret og telefonerne er åbne igen fra mandag den 3. august. På gensyn! 👋🎸🎹🎷

📷 Michelle Demant

#autor #autordk by @autor_dk
12
a month ago
Download
MEDLEM I FOKUS: Tobias Laust Hansen og A Good Year 🎶

Roskilde @roskildefestival står for døren, og blandt navnene på scenen er Autor-medlem, komponist, producer og tidligere trommeslager i @liss.music, Tobias Laust Hansen @tobias_laust, i bandet @a_good___year.

De er aktuelle med albummet Play, som er udkommet på @eschoescho. I A Good Years musik møder filmiske elementer alternativ pop, ambient, pitchede vokaler og akustiske guitarer hinanden – alt sammen hånd i hånd med det visuelle. Og med features med bl.a. @gaohelenagao, @momomoyouth og @horse__vision. Vi har fået Tobias til at fortælle nærmere:

Hvad er A Good Year for et projekt?
🗣 “A Good Year er et band, jeg har sammen med filmskaber og musiker Albert Hildebrand. Vi er et band, men det visuelle fylder utrolig meget for os. Det er vigtigt for os at skabe lyd og video, som føles som rum, man kan træde ind i og være en del af. Albert og jeg er kernen i projektet, men vi arbejder også meget kollaborativt og har f.eks. rigtig mange fantastiske venner, der spiller og synger på vores nye album.“

Hvorfor er du medlem af Autor?
🗣 “Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at der er steder som Autor, når man på mange måder står alene med mange ting i branchen. Dejligt med de forskellige typer rådgivning, I tilbyder, og så er det også nogle gode refugieboliger, I har.“

A Good Year kan opleves som en del af Rising-programmet på Roskilde Festival mandag den 29. juni kl. 21.15 på Lagune. Senere på året tager duoen på turné i Europa. 

Læs mere til Tobias og A Good Year på forsiden af autor.dk

📷 A Good Year (Tobias th.). PR-foto: Johanna Hvidtved

#autor #autordk #medlemifokus #autormedlem #agoodyear #tobiaslausthansen #roskildefestival2026 #roskilderising by @autor_dk
0
a month ago
Download
I aftes til Seminar & Bar satte vi fokus på det svenske musikmarked med hjælp fra Ivy Ofori @ivy___ofori, på at definere og kommunikere den gode historie om sig selv som kunstner med hjælp fra Mikkel Elbech. Og sidst, men ikke mindst: Givet ny inspiration til sangskrivningen via "method acting" som metode med hjælp fra Thomas Boberg @troelsboberg. 

Alt sammen efterfulgt af hjemmelavet, grøn aftensmad og lidt godt at drikke i fællesskab med andre musikkolleger. Tak til alle deltagere, oplægsholdere og til Stine og Claus for lækker mad 🥗🎶🙏

Seminar & Bar bliver til med midler fra (Copydan) Tekst & Node. 

👉 Vil du med næste gang? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på autor.dk/nyhedsbrev, så er du sikker på ikke at gå glip af det. by @autor_dk
0
a month ago
Download
309 arbejdslegater uddelt 🎷🎸🎤

Vores legatudvalg har uddelt arbejdslegater til 309 komponister og sangskrivere til en samlet værdi af 4 mio. kr. 💰

Vi har zoomet ind på tre af legatmodtagerne, som fortæller om den musik, de har fået støtte til at udvikle: Christina Dahl @christina_dahl, Carl Coleman @palacewinter og Marie Vilsbøll alias Vilma @vilmamusicdk. 

Autor tilrettelægger, kuraterer og administrerer arbejdslegater inden for såkaldt rytmisk musik med midler fra @kodakultur (Kodas kulturelle midler). Der er to årlige frister, og ved forårsfristen modtog vi 863 ansøgninger.

Arbejdslegaterne støtter den relativt tidlige fase af det musikalske arbejde, hvor sangene skrives, og melodierne komponeres.

🔗 Læs om de 3 projekter og se alle legatmodtagerne via link i bio.

📷 PR-fotos: Christina Dahl fotograferet af Maria Sattrup / Carl Coleman fotograferet af Flemming Bo Jensen / Vilma fotograferet af Morten Rygaard

#autor #autordk #christinadahl #carlcoleman #vilma #arbejdslegat #kodakultur #rytmiskarbejdslegat by @autor_dk
1
a month ago
Download
Seminar & Bar 17. juni: Definér den gode historie om dig selv – og kommunikér den effektivt v. Mikkel Elbech 🎤

Journalist og filmskaber Mikkel Elbech giver dig en konkret indføring i, hvordan du kan definere den gode historie om dig selv som sangskriver, komponist, tekstforfatter eller producer.

Han fokuserer især på, hvilke elementer den gode historie består af, hvilke faldgruber du bør undgå, og hvordan du versionerer din historie til forskellige formater, og hvordan du effektivt kan kommunikere den – til fx fans, brancheaktører, journalister og fonde.

Eftermiddagen bliver en kombination af oplæg, workshop og fælles diskussion med mulighed for at arbejde på din egen historie og få sparring. 

👉 Seminaret er en del af Autors Seminar & Bar i København Ø på onsdag, den 17. juni kl. 16.30, hvor du kan vælge mellem tre seminarer med aftensmad og drinks bagefter. Det er gratis, og alle musikskabere er velkomne, uanset medlemskab til Autor, Koda eller andet. Bare tilmeld dig på forhånd.

🔗 Link i bio.

#autor #autordk #seminarogbar #autorsseminarogbar by @autor_dk
0
a month ago
Download
Sidste chance: Ansøgningsfristen til Tekstgenerator er på mandag, den 15. juni kl. 23.59 ✏️⏰

Tekstgenerator er et kursus for professionelle kunstnere og sangskrivere om at skrive sangtekster med forfatter og RMC-underviser Pablo Llambías @pablo.llambias. Fra september til november arbejder vi indgående med ordene hver onsdag fra kl. 17-20. En af gangene er der inspirerende besøg fra Clarissa Connelly @clarissa.connelly.

👉 Der er 7 pladser på Tekstgenerator. Alle Koda-medlemmer kan ansøge. Se link i bio.

Tekstgenerator bliver til med midler fra @kodakultur.

#autor #autordk #tekstgenerator #sangtekster #sangskriver #kodakultur #tekstgenerator2026 by @autor_dk
0
a month ago
Download
Seminar & Bar 17. juni: Method acting for sangskrivere – en introduktion v. Troels Boberg 🎭🎶

Vidste du, at method acting også kan være et værktøj for sangskrivere? Faktisk kan det være vejen til at skrive store sange med ægte gennemslagskraft og følelsesmæssig resonans.

I denne workshop får du en introduktion til nogle af de centrale psykologiske ideer bag tanken om method acting som sangskrivningsværktøj. Du får indblik i, hvordan arbejdet med karakterer og forestillingsevne kan åbne for sange med mere kant, autenticitet og dybde.

Oplægget holdes af Troels Boberg @troelsboberg, som selv er psykolog, underviser, tilknyttet RMC og Roskilde Festival, samt musiker. 

👉 Seminaret er en del af Autors Seminar & Bar i København Ø på onsdag, den 17. juni kl. 16.30, hvor du kan vælge mellem tre seminarer med aftensmad og drinks bagefter. Det er gratis, og alle musikskabere er velkomne, uanset medlemskab til Autor, Koda eller andet. Bare tilmeld dig på forhånd.

🔗 Link i bio.

#autor #autordk #seminarogbar #autorsseminarogbar by @autor_dk
0
a month ago
Download
I må ikke sige noget om det her opslag til Marie Frank. 

Hun er alt for beskeden og vil sige, at vi ikke skal fokusere på hende. Men det gør vi alligevel ☺️ For Marie Frank er projektleder og vært på sangskrivningsopholdet Ødemarkssange. Hun har gennem en årrække stået for Ødemarkssange, og de positive tilbagemeldinger, vi får fra campens sangskrivere og komponister, har rigtig meget med Marie at gøre. 

🗣 "Marie er bare en super skøn facilitator, der på både humoristisk og rolig vis skaber en tryg og understøttende stemning."

🗣 "Marie Frank er en fantastisk facilitator"

🗣 "Marie er formidabel til at skabe en behagelig og nede-på-jorden stemning med hendes varme og villighed til at dele ud af egne erfaringer."

…lyder det blandt andet fra tidligere deltagere. 

Ødemarkssange finder i år sted 14.-18. september på Hald Hovedgård nær Viborg. Campen har et løst tilrettelagt program med rigelig plads til den enkelte musikskabers individuelle projekter og til fællesskab og sparring med hinanden. Ni deltagere kommer af sted, og campen bliver til med midler fra Koda Kultur.

⏰ Send din ansøgning senest mandag den 15. juni kl. 23.59.

🔗 Læs mere og ansøg via link i bio. 

@marie_frank_officiel 
#autor #autordk #sangskriver #komponist #ødemarkssange #ødemarkssange2026 #mariefrank #kodakultur by @autor_dk
0
a month ago
Download
Seminar & Bar 17. juni: En introduktion til det svenske musikmarked // An introduction into the Swedish music market with Ivy Ofori 🎶🇸🇪

Sverige er kendt for sin stærke musikbranche. Faktisk er Sverige stadig den dag i dag verdens næststørste nettoeksportør af musik, kun overgået af USA. 

Manager, booker og kulturhusleder Ivy Ofori @ivy___ofori giver i dette oplæg en introduktion til det svenske musikmarked med fokus på centrale aktører, koncertmuligheder, festivaler og organisationer, som er relevante for dig, der vil have hul igennem hensidan. Oplægget er på engelsk. 

👉 Seminaret er en del af Autors Seminar & Bar i København Ø den 17. juni kl. 16.30, hvor du kan vælge mellem tre seminarer med aftensmad og drinks bagefter. Det er gratis, og alle musikskabere er velkomne, uanset medlemskab til Autor, Koda eller andet. Du skal blot tilmelde dig på forhånd.

-----

🇬🇧 Sweden is known for its strong music industry. In fact, Sweden remains the world's second-largest net exporter of music, surpassed only by the United States. In this seminar, manager, booker, and cultural centre leader Ivy Ofori provides an introduction to the Swedish music market, focusing on key industry players, live music opportunities, festivals, and organizations relevant to anyone looking to tap into the Swedish music scene. 

👉 This seminar will be in English. The seminar is part of Autor's Seminar & Bar in Copenhagen Ø on June 17 at 16.30, where you can choose between three seminars and stay for dinner and drinks afterwards. It's free, and musicians and songwriters are welcome regardless of Koda or Autor memberships. As long as you sign up for the seminar in advance. 

🔗 Link i bio.

#autor #autordk #seminarogbar #autorsseminarogbar by @autor_dk
0
2 months ago
Download
×

Download all media on this page

Photos Videos
back to up