Instagram story viewer> @ida_outside> Posts
POSTS STORIES REELS TAGGED
HJEMMELAVEDE BLYANTER OG TEGNEKUL ✏️🪵🔥

Foråret har ikke helt ramt os endnu, så bål og tegnehygge i shelteret er stadig et hit.

I dag lavede vi tegnekul og blyanter af hassel 🔥✏️
(Hassel er lige og nem at snitte, men pil, lind, poppel, hyld, og andet fungerer også godt.)

Det skal du bruge:

* Dåse + sølvpapir
* Tynde grene (kul) cirka 1 cm tyk
* Tykkere grene (blyanter) cirka 2 cm tyk
* Kniv + bor + grensaks (eller sav) 
* Bål

Sådan gør du:

Klip de grene, du skal bruge.
De tynde grene til kullet skal afbarkes (barken kan give ujævn forbrænding og dårligere tegnekul). 

Fyld dåsen helt tæt med de tynde pinde. Det er vigtigt, at den er fyldt helt op, så der er så lidt ilt som muligt i dåsen.

Dæk dåsen med sølvpapir og prik et lille hul i toppen.

Sæt dåsen i bålet.

Der vil komme røg ud; det er gasser fra træet. 

Når røgen stopper (ca. 1–1,5 time), er kullet færdigt.

Tag dåsen af bålet og lad den køle helt af, før du åbner den (ellers kan kullet antænde, når det får ilt).

Imens kan du snitte dine blyanter.
Her er det kun fantasien, der sætter grænser ift. form og mønster.

Når kullet er kølet af:

* Bor et hul i blyanten (ca. 1/4–1/2 af længden)
* Tilpas kulstykket ved at snitte det, så det passer
* Pres det forsigtigt ned i hullet

Snit blyanten spids, og så er den klar ✏️

Kullet kan også bruges direkte, præcis som rigtigt kunstnerkul (som typisk er af pil)🔥🪵✏️📝

Gem opslaget til en dag du mangler noget hyggeligt at lave med ungerne. 

👉 Spørgsmål til processen? Skriv i kommentarfeltet og jeg lover at svare! 

⚒️🔥

🍃Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt 

📢 I uge 27 afholder vi summercamp for børn i Skovskolen hos Vilde Harrild (@vildmarksoplevelser), hvor vi også vil arbejde med naturens kunstmaterialer + snitte workshops.

#naturkrea #børninaturen #friluftsliv #forestschool taken in Harrild Hede by @ida_outside
32
6 months ago
Download
NEMME HJEMMELAVEDE TRÆPERLER 🌿

Vidste du, at du helt uden boremaskine kan lave dine egne træperler derhjemme?

Det kræver faktisk kun ganske få ting, og det er et perfekt lille naturprojekt med børn.

Du skal bruge:
– Frisk pil- eller hyldegren (ca. lillefingertykkelse)
– En grensaks
– En lille, hård pind
– Snor

Sådan gør du:
Klip dine grene i små stykker; det er her dine perler formes.
Pil og hyld har en blød kerne, som du nemt kan skubbe ud med en pind.
Når kernen er væk, har du et hul hele vejen igennem, og vupti: en træperle!

Gør dem ekstra fine:
Lad nogle perler beholde barken og skræl andre; det giver smukke farvespil.
Du kan snitte dem i form eller slibe dem let med sandpapir.
Kombinér med nødder, bær, skaller eller hvad I finder i naturen.

Det er simpelt, sanseligt og ret magisk at lave noget så fint ud af noget, man finder lige udenfor døren.

Og pas på… når du først er i gang, får du lyst til at lave en hel perlesamling 💫

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt 

#perler #naturecrafts #børninaturen #friluftsliv #forestschoolideas taken in Harrild Hede by @ida_outside
37
6 months ago
Download
EN NEM OG SMUK BLADKRANS

En kurv fuld af efterårsblade kan blive til den fineste krans og et hyggeligt fælles projekt med børnene.

🍁 Det skal du bruge:
• Tyk ståltråd (eller en gammel metalbøjle)
• En stor, fyldt kurv med store efterårsblade i forskellige farver

🍁 Sådan gør du:

1. Saml bladene, mens de stadig er bløde og kan bøjes uden at knække.
2. Fold bladene på midten, og stik ståltråden gennem dem ét ad gangen.
3. Skub bladene tæt sammen, og fortsæt, til du har nok til en fyldig krans. Der skal flere blade til, end man lige tror (regn med en stor, fyldt kurv!)
4. Form ståltråden til en cirkel, sno enderne sammen, og bøj dem ind, så de ikke stikker.

Hæng kransen på døren eller et andet smukt sted, hvor den kan sprede lidt efterårsglæde 🍂

Gem opslaget til næste gang, I skal på tur og samle blade 🧡

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt

#efterår #forestschoolideas #natur #udeliv #børninaturen by @ida_outside
2
16 hours ago
Download
A LITTLE GLIMPSE OF OUR AUTUMN🍂

Hvor er det dejligt, at så mange af jer har fundet vej herind de sidste par dage. Velkommen til 🤎

Jeg hedder Ida og bor i skoven med min mand og vores tre drenge. Her deler jeg vores udeliv, naturkrea og små og store eventyr året rundt.

Her får I lidt af vores efterårsferie som har været SÅ dejlig - fuld af bål, venner, skov, kreative påfund, jagt, fiskeri, og tid sammen udenfor. Måske finder du noget, du får lyst til at prøve med din egen familie 🍁

Jeg håber, du får lyst til at blive hængende 🍂🌿❤️

#autumn #hunting #outdoorfamily #scandinavia #børninaturen by @ida_outside
6
18 hours ago
Download
Velkommen til min profil 🌿

Der er kommet mange nye til herinde på det sidste, så måske er det tid til en lille velkomst igen.

Her deler jeg glimt fra et liv tæt på naturen. Udeliv, kreativitet, projekter, eventyr og en hverdag som selvstændig under åben himmel.

For mig er naturen et sted at skabe, lære, prøve noget nyt, få jord under neglene og give børnene lidt mere plads til bare at være børn. 

Så følg med, hvis du også drømmer om mere natur i hverdagen, flere oplevelser under åben himmel og måske et lidt vildere liv 🌱

#friluftsliv #udeliv #naturmedbørn #vildmarksliv #udelivheleåret by @ida_outside
7
2 months ago
Download
GUIRLANDE AF EFTERÅRSBLADE 🍂🍁🕯️

Efterårsblade dyppet i bivoks er en virkelig hyggelig aktivitet til efterårsferien; en af de traditioner vi laver igen år efter år. 

Bivoksen giver bladene en virkelig fin glød og hjælper med at bevare deres farver og smidighed.

Start med en tur i skoven for at samle flotte blade i forskellige farver og størrelser, og fortsæt rundt om bordet derhjemme 🍁✨

Det skal du bruge:

🍂 Efterårsblade med stilk
🐝 Bivoks (det er billigst at købe en hel 1 kg blok, frem for dyrt granulat til kosmetik) 
🥣 En varmefast skål 
📜 Bagepapir
🧵 Snor/ fiskesnøre, lyskæde, gren, og evt. små klemmer

Sådan gør du:

1. Saml hele blade, som stadig er smidige. Lad overfladen tørre helt. Vil du have flade blade, kan du presse dem mellem avispapir under en tung bog først.
2. Smelt bivoksen ved lav varme. 
3. Hold bladet i stilken, og dyp det kort i den smeltede voks, så begge sider dækkes.
4. Lad den overskydende voks dryppe helt af, og læg bladet på bagepapir. Voksen størkner hurtigt.

Sådan lavede vi vores ophæng:

Vi fandt en flot gren i skoven, viklede en “fairy light” lyskæde omkring den og hængte grenen op i loftet.

Derefter bandt vi fem stykker fiskesnøre fast til grenen og bandt bladene fast ved stilkene i forskellige højder. Så hang de ned fra grenen som en lille svævende efterårsskov 🍂✨

Gem opslaget til en kreativ efterårsdag 🍂

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt

#efterår #forestschoolideas #natur #udeliv #børninaturen by @ida_outside
39
4 days ago
Download
Ferie-ide: En efterårsfest i skoven 🍂🔥

Har du lyst til at samle venner og børn til en hyggelig dag ude? Så kan du låne idéen fra vores lille vildmarksfest i går, som skød efterårsferien godt i gang 🤎

Vi pakkede bilerne med børn, mad og kreating og kørte i skoven.

Menuen stod på vildtgryde med kartoffelmos, æblekage i støbejernsgryde med creme fraiche og varm kakao med flødeskum. Børnene var med til at skære æbler, kød og gulerødder og piske flødeskummet.

Vælg gerne en ret, der kan stå og simre over bålet. Så er der tid til et lille kreaprojekt imens 🕯️

Vi lavede bivokslys i silikoneforme, efterårs- og halloweenudstikkere og hjemmelavede forme af sølvpapir og udhulede græskar. Børnene fik fri fantasi og pyntede også nogle med lyng, grannåle, kogler og svampe fra skoven (vigtigt: naturmaterialerne kan antændes, så hold øje med lysene når de brænder).

Til sidst dækkede vi et fint bord med vores hjemmelavede lys og samledes om maden.

Det behøver ikke være et stort arrangement. Noget varmt at spise, lidt krea at skabe sammen og hygge omkring bålet.

Festen kan holdes i haven,
ved en offentligt shelterplads eller naturlegeplads (begge steder har som regel borde og overdækning) 🍂

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt

#efterår #efterårsferie #forestschool #børninaturen #autumn by @ida_outside
11
8 days ago
Download
Danmarks største græskarmark og kastanjer på bål 🌰🔥🍂🎃

🎃 Græskarmarken
I år besøgte vi Gårdens Grønt (@gaardensgroent) ved Brædstrup i Midtjylland, som  skriver, at de har Danmarks største græskarmark. Græskar i maaaaaaaassevis, halloween og efterårshygge med varm kakao, popcorn over bål, græskarudskæring og majslabyrint.

🌰 Kastanjer over bål
Skær et kryds gennem skallen, og bag dem i en støbejernsgryde med et tykt lag salt i bunden, over gløder. Når skallen åbner sig helt er de er møre. Pil dem lune, og spis med smør og salt.

Gem opslaget til en dag, hvor I også vil skrue helt op for efterårs-hyggen! 🍁

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt

#autumnbreak #pumpkinpatch #børninaturen #autumnvibes #kastanje by @ida_outside
7
3 days ago
Download
En tur ud efter blade kan blive starten på en hyggelig kreastund i efterårsferien 🍂🖍️

Saml blade i forskellige former og størrelser, og tag dem med hjem til kreabordet. Med papir, farver og lidt lim kan I lave bladaftryk, få bladnerver frem med stearin eller oliepastel, tegne bladenes omrids eller lave små bladkollager.

Swipe med og find fem nemme idéer, I kan prøve sammen 🤎

Gem opslaget til en kreadag i efterårsferien.

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt

#krea #udeliv #efterår #forestschool #børninaturen by @ida_outside
6
6 days ago
Download
TIPS TIL VANDRETURE MED BØRN

“Mine børn ville aldrig gå så langt.”

Mine børn har heller ikke altid lyst. De kunne også sagtens spille PS5 og se Netflix dagen lang. Og det kunne jeg faktisk også selv.

Men hvis indendørs komfort altid vandt, ville ingen af os opdage, hvor meget verden har at byde på. Hvor fantastisk det føles at bruge kroppen. Eller hvor meget vi faktisk kan.

Så vi tager afsted alligevel. ❤️

Mine bedste tips til vandreture med børn:

⏳ Regn med, at turen tager mindst dobbelt så lang tid, som angivet. Det er helt okay.

🥾 Gå i børnenes tempo, også selvom det betyder 100 pauser. 

🍫 Medbring ALT for mange snacks. Vand, chokolade, slik, nødder og tørret frugt redder mange ture.

💧 Gå aldrig ned på vand.

🎲 Når energien daler: Leg! “Gæt et dyr”, “gæt en ven” eller “gæt et sted” får hurtigt tankerne væk fra de trætte ben og får smilet frem igen. 

🥞 Bestikkelse? 100%. Pandekager, varm kakao og en film eller brætspil bagefter, virker overraskende godt hjemme hos os. Eller en Cola når vi når toppen 😆

🎒 Er I to voksne afsted med børnene, så lad den ene bære rygsækken. Så kan den anden tage et træt barn på ryggen. En lille ridetur på bare 100 meter kan gøre underværker og give trætte ben ny energi. 

🧥 Hav altid en buff og en vind- eller regnjakke med. Vejret kan skifte hurtigt. At fryse, blive gennemblødt eller få det alt for varmt kan hurtigt tage glæden ud af turen, så klæd jer efter lag-på-lag-princippet, så det er nemt at tage af og på undervejs

❤️ Og måske det VIGTIGSTE… 

🏆Lad være med at måle succesen på, om børnene “brokkede” sig på turen.  Mål den på, om de fik en fed oplevelse og erfaring, de aldrig ville have fået derhjemme.

Mangler jeg noget? Del dine bedste tips i kommentarfeltet! 👇

#børninaturen #familyadventures #getoutside #outdoorfamily #friluftsliv by @ida_outside
34
2 months ago
Download
Så er arbejdsugen i gang igen; og hverdage ser virkelig forskellige ud fra familie til familie 🤎

Nogle trives bedst med faste rammer og klare arbejdstider. Andre med mere flydende dage hvor arbejde og familieliv smelter sammen lidt hulter til bulter.

Ingen af delene er mere rigtige end det andet.

Jeg er nysgerrig: 
Hvornår føler DU mest balance i hverdagen? ✨

#udeliv #familieliv #selvstændig #outdoorlife #hverdagsglimt by @ida_outside
12
5 months ago
Download
LAV FILTEDE KASTANJESKALLER 🌰

Smukke at pynte med og rigtig sjove at lege med (de kan skyde langt 😆) 

Du skal bruge:

• Kastanjer
• Kartet uld i grønne og brune nuancer
• Varmt vand og sæbe i en skål
• Et håndklæde og en saks
• Eventuelt bobleplast

Sådan gør du:

1. Træk den lysegrønne uld ud i tynde totter, og læg fibrene på kryds og tværs som et lille tæppe. Fugt det med varmt sæbevand, og filt det let sammen med fingrene.
2. Læg tæppet forsigtigt omkring kastanjen, og rul den mellem hænderne, til ulden sidder fast. Den glatte kastanje gør det første lag lidt svært, så her skal børnene have hjælp.
3. Tilføj flere tynde lag lysegrøn uld. Læg fibrene på kryds og tværs, og filt hvert lag fast, før du lægger det næste på. Så får fibrene lettere fat i hinanden.
4. Slut med lag af mørkegrøn uld og eventuelt lidt brun til yderskallen. Rul kuglen mellem hænderne, til den føles fast. Du kan også bruge bobleplast.
5. Skyl sæben ud, og pres vandet af i et håndklæde. Lad kuglen tørre helt, før du klipper ulden op og tager kastanjen ud.

Hvis kuglen stadig føles løs, skal den filtes lidt mere, inden den lægges til tørre 💚

🍃➡️ Følg med for ideer til et vildere og mere naturforbundet liv med børn året rundt

#montessori #felt #autumn #chestnut #forestschool by @ida_outside
3
24 days ago
Download

Download All

Save the photos and videos currently loaded on this page.

0Photos
0Videos
Ready to download 0 / 0

Keep this tab open until your download is ready.

back to up