Instagram story viewer> @kathlinganzel> Posts
242
followers
1621
following
JEG SKABER RUM & DELER LEVET ERFARINGER 🤍
Krop • Energi • Bevidsthed • Det usagte
Yogalærer • Human Design coach • Gusmester • Indretning • Cupping
POSTS STORIES REELS TAGGED
Download All
REN VÆREN 🤎

Hvornår har du sidst givet dig selv lov til at være, uden at skulle noget?

Uden at skulle udvikle dig.
Forstå dig selv.
Arbejde med dig selv.
Eller blive en bedre version af dig selv.

Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver inviteret til at gøre, præstere, optimere og udvikle os.

Selv vores pauser kan ende med at blive noget, vi skal lykkes med.

Men hvad med den rene væren?

At være til stede i kroppen.
Mærke det, der er.
Uden at skulle analysere, forklare eller tillægge det en betydning.

Intet mål. Ingen forventning. Ingen præstation.

Et øjeblik, hvor livet ikke skal forstås, men opleves.

Hvor du ikke behøver at være på vej nogen steder.

Hvor du allerede er.

Ren væren. 🤎 by @kathlinganzel
0
21 hours ago
Download
AT VÆRE SOCIAL – SET FRA EN AUTISTMORS PERSPEKTIV 🤍

Det er efterårsferie, og jeg har booket lidt forskellige oplevelser til pigerne og mig.

I går stod den på græskarudskæring. 🎃

Mange mennesker. Mange indtryk. 
Og flere ansigter, min datter kendte eller havde set før, fordi arrangementet foregik i vores lokalsamfund.

Jeg observerede hurtigt, hvordan hun automatisk trak sig lidt væk.

Hun skulle lige danne sig et overblik. Mærke rummet. Finde ud af, hvad hun trådte ind i.

Og det er lige præcis her, de små ting gør en kæmpe forskel.

Vi fandt et bord inde i et tipitelt, helt op ad kanten.

Ingen kunne gå rundt om hende. Færre mennesker tæt på. Færre indtryk at forholde sig til.

En lille detalje for mange.

En kæmpe forskel for hendes nervesystem.

Det er noget af det, jeg hele tiden er opmærksom på som mor til et barn med autisme.

At skabe miljøer, hendes system faktisk kan være i.

Min datter bryder sig ikke om store menneskemængder. Det udfordrer hende, og det respekterer jeg.

Men jeg ønsker også at ruste hende så godt som muligt til livet.

Derfor øver vi os i det sociale. Hver uge.

Ikke ved at presse hende ud over hendes grænser, men ved nænsomt at udfordre hendes kapacitet, når der er overskud til det.

Vi taler meget om mennesker. Om arrangementer. Om det at deltage. Om hvad der sker i kroppen, når noget bliver for meget.

Og om hvordan hun kan mærke sine egne behov og handle på dem.

For mit mål er ikke, at hun skal lære at holde ud at være i noget, der overbelaster hende.

Mit mål er, at hun lærer sig selv så godt at kende, at hun kan navigere i verden med større tryghed.

At hun ved, at hun gerne må trække sig.

At hun gerne må have brug for pauser.

Og at hun godt kan være en del af fællesskabet på sin egen måde.

Jeg ønsker ikke at lære hende at passe ind for enhver pris.

Jeg ønsker at give hende redskaber til at være i verden, som den hun er. 🤍

Og nogle gange begynder det med noget så simpelt som at vælge det rigtige bord i et tipitelt.

Det er de små ting, der skaber de store forskelle. by @kathlinganzel
0
a day ago
Download
Elsker det her 🤍

Bevægelsen af den smukkeste dans på væggen i salen i dag.

Lyset, skyggerne, de bløde bevægelser.

Små øjeblikke, der får mig til at stoppe op og nyde skønheden i det helt enkle.

Der er så meget magi i det, vi får øje på, når vi sænker tempoet. 

@yamyam_yogastudio by @kathlinganzel
0
2 days ago
Download
Smukkeste aften i @yamyam_yogastudio 

Nervesystemer, der langsomt fandt hvile, blødhed og forbindelse.

Endnu en aften, der mindede mig om, hvor værdifuldt det er at skabe rum til at vende opmærksomheden indad.

At stoppe op.
At mærke sig selv.
At give kroppen lov til at lande.

Og hvor meget en kærlig hånd, en blid berøring og et nærværende møde kan betyde for et nervesystem, der i hverdagen er vant til at køre derudad.

Der sker noget særligt, når vi bliver mødt med ro, omsorg og nærvær.

Når vi ikke skal præstere, forklare eller være noget for nogen.

Når vi får lov til at være.

Kontakt skaber forbindelse.
Forbindelse skaber tryghed.
Og i trygheden kan blødheden få plads.

Tak for endnu en smuk aften i fællesskab. by @kathlinganzel
1
2 days ago
Download
TRYGHEDEN BEGYNDER, FØR LYDENE.

For mig er den indledende stund af en lydrejse noget af det vigtigste.

Måden min krop får lov til at lande i rummet.

De sagte ord.
Den blide guidning.
Invitationen til langsomt at vende opmærksomheden indad.

Jeg mærker, hvordan min krop begynder at finde tryghed i blot at være.

Hvordan jeg gradvist slipper behovet for at være på.

For mig begynder en lydrejse længe før den første klang.

Den begynder i det øjeblik, kroppen mærker, at den godt må give slip.

Og her betyder ordene, nærværet og energien i rummet utrolig meget for mig.

Når jeg selv faciliterer lydrejser, gør jeg mig virkelig umage med netop den del.

At skabe et rum, hvor du føler dig mødt. 
Hvor mine ord og min guidning nænsomt inviterer dig ind i en mere meditativ tilstand.

Hvor du får tid til at lande i din krop, i dit eget tempo.

For vi kan ikke tvinge kroppen til at give slip. 
Vi kan skabe rammerne, hvor den får mulighed for det.

Hvordan føles tryghed egentlig i din krop? 

@yamyam_yogastudio by @kathlinganzel
0
4 days ago
Download
KAN DU MÆRKE DET? 
ENERGIEN KALDER PÅ, AT VI TØR. 

Også selvom vi ikke kan se, hvad der venter på den anden side.

Jeg oplever, at der lige nu er en energi af uvished. 
En følelse af, at noget er i bevægelse, men vi kan ikke helt se, hvor det fører os hen.

Vi kan ikke se alle vejene.
Vi kender ikke slutmålet.
Vi ved ikke, hvordan det hele skal løse sig.

Og det kan skabe frygt, uro. 
Et behov for at regne det hele ud, inden vi tør tage næste skridt.

Men hvad nu, hvis vi ikke skal kunne se hele vejen for at begynde at gå?

Hvad nu, hvis vi i stedet skal vende tilbage til kroppen?

Mærke ind.

Føles det åbent eller lukket?

Skaber tanken om det en udvidelse eller en sammentrækning i dig?
Hvad sker der i kroppen, når du forestiller dig at tage skridtet?

Jeg står selv midt i det lige nu.

Jeg er blevet tilbudt en lejlighed, som jeg skal ud og se.

Og noget inde i mig kalder på forandringen. 
Jeg kan mærke, at jeg skal undersøge den vej.

Men samtidig kommer frygten.

Kan jeg få det hele til at hænge sammen?
Har jeg nok?
Løser det sig?
Hvad nu hvis?

Min hjerne vil så gerne have alle svarene, inden jeg bevæger mig.

Men min krop fortæller mig, at der er noget her, jeg skal lytte til.

Og det er lige præcis dér, jeg øver mig.

At turde stå i det ukendte.
At give plads til frygten uden at lade den træffe alle beslutningerne.
At stole på, at jeg kan møde det, der kommer, ét skridt ad gangen.

For frygt betyder ikke nødvendigvis, at vi er på vej i den forkerte retning.

Og kroppen er ikke en facitliste. 
Men den rummer information, som vi let overhører, når hovedet forsøger at kontrollere alt.

Så min kæmpe opfordring til dig lige nu er:

Vend tilbage til kroppen.

Lyt. Mærk. Undersøg.

Du behøver ikke kende hele vejen.
Du behøver ikke have alle svarene.

Du må godt tage ét skridt og lade det næste vise sig undervejs.

Det er netop dét, den her tid inviterer os til. 
At turde bevæge os, selvom vi ikke kan se, hvad der venter.

Jeg er nysgerrig.

Mærker du også, at noget i dit liv kalder på forandring lige nu, selvom du endnu ikke ved, hvor det fører dig hen? 

#energi by @kathlinganzel
0
6 days ago
Download
NÅR LYD FOR MIG UD AF HOVEDET 

Under mit eget stressforløb opdagede jeg, hvad lyd kunne gøre for mig.

Lydene hjalp mig ned i kroppen.

De holdt min opmærksomhed, så jeg ikke hele tiden forsvandt ind i mine tanker.

Jeg blev inviteret til at blive. 
Være til stede, uden andre stimuli eller overspringshandlinger at gribe efter.

Og langsomt begyndte jeg at mærke en blødhed i min krop.

Det blev et rum, hvor jeg ikke skulle præstere, forstå eller gøre noget.

Jeg skulle opleve. 
Mærke. 
Være.

Har du nogensinde været nysgerrig på, hvad lyd kan gøre for dig? 

Hver Tirsdag faciliterer jeg lyd i @yamyam_yogastudio 
Tjek skemaet ud og book din plads.

Jeg glæder mig til at se dig 🫶🏻 by @kathlinganzel
0
6 days ago
Download
AFLÆRING. 

Jeg oplever ofte, at der kommer sætninger til mig. 
De kan komme nå som helst, også midt om natten.

Ord, som jeg kan mærke, skal ud. Som sætter gang i refleksioner og en endnu dybere nysgerrighed.

I nat kom denne:

At tingene ikke altid kommer til at se ud, som vi havde forestillet os. 
Eller som vi er vokset op med, at de skal se ud.

Og så ordet: AFLÆRING.

For hvor meget af det, vi går rundt og tror, vi skal, er egentlig vores eget?

Hvor meget er tillærte overbevisninger, forventninger og forestillinger om, hvordan et liv skal leves?

Hvordan vi skal være som mennesker.
Hvordan en familie skal se ud.
Hvordan kærlighed skal se ud.
Hvordan succes og lykke skal se ud.

Vi bruger så meget af livet på at lære.

Men jeg oplever, at en kæmpe del af min egen bevidsthedsrejse handler om at aflære.

At give slip på gamle fortællinger.
At turde stille spørgsmål ved det, jeg altid har troet.
At acceptere, at livet ikke nødvendigvis skal se ud, som jeg engang forestillede mig.

For nogle gange skal vi ikke lære mere. 
Vi skal aflære det, der ikke længere er vores.

Og give plads til, at livet kan tage en helt anden form. by @kathlinganzel
0
7 days ago
Download
SYNES DU OGSÅ SOM JEG, AT LYD KAN NOGET HELT MAGISK? 

Så lad mig invitere dig indenfor hos @yamyam_yogastudio – et helt særligt sted lidt udenfor Køge, hvor der siden 2017 er blevet skabt rum for bevægelse, nærvær, fordybelse og pauser fra tempoet udenfor.

Et sted, hvor skuldrene måske kan sænke sig lidt, og du for en stund kan vende opmærksomheden indad.

Du kan finde mig på skemaet hver tirsdag hvor jeg faciliterer med lyd. 

Er du nysgerrig, kan du lige nu booke en prøvetime og opleve vores skønne sted på egen krop.

Brug rabatkode : YamYam9876

Ræk endelig ud hvis du har spørgsmål eller noget driller, så hjælper vi 🤍 by @kathlinganzel
2
7 days ago
Download
Et lille kast tilbage til sidste år. 

Hvor jeg tilbragte et par dage midt i skoven og byggede min helt egen shamanistiske tromme.

Sikke en fantastisk oplevelse. 
At være omgivet af naturen, fordybe mig i processen og skabe et instrument med mine egne hænder.

Og endnu et instrument til min efterhånden voksende samling. 🤍

Lyd kan altså noget helt magisk for mig.

Vibrationerne. Rytmerne. 
Det, der sker i kroppen, når vi giver slip på tankerne og lader lyden få plads.

Jeg drømmer om at sidde omkring bålet med mennesker, der har lyst til at gå på opdagelse indad.

Tromme og måske også synge sammen 🫶🏻
Skabe nærvær og et rum, hvor vi sammen kan rejse dybere ind i os selv.

Ingen præstation. Ingen rigtig eller forkert måde.

Kun nysgerrighed, lyd, natur og det, der opstår, når vi tør give os hen til oplevelsen.

Det er noget af det, jeg drømmer om at skabe meget mere af. 🔥

Kæmpe anbefaling af @ollivanderstorm som skaber disse oplevelser, tak smukke sjæl. by @kathlinganzel
0
7 days ago
Download
Tænk, hvis vi allerede som børn lærte at forstå vores egen energi. 

Noget af det, jeg virkelig elsker ved Human Design, er den bevidsthed, det har givet mig omkring mine børns energi.

Hvordan deres energi bevæger sig i verden. 
Hvordan de hver især fungerer, og hvad de har brug for.

Ved at kende deres strategi og autoritet har jeg fået et helt andet udgangspunkt for at forstå, støtte og guide dem.

Og det har gjort en kæmpe forskel for mig som mor.

For mine børn er ikke kommet her for at være en forlængelse af mig. 
De er her på deres egen rejse, med deres helt egen måde at være i verden på.

Min opgave er ikke at forme dem til noget, jeg synes, de skal være. Min opgave er at støtte dem i at være dem, de allerede er.

Jeg er helt overbevist om, at hvis jeg allerede fra barnsben kan give dem en større bevidsthed om deres egen energi, deres behov og deres måde at træffe beslutninger på, så giver jeg dem noget værdifuldt med ind i voksenlivet.

Et fundament, hvor de forhåbentlig står stærkere i sig selv.

Hvor de tør mærke efter.
Hvor de stoler på deres egne beslutninger.
Hvor de ikke konstant forsøger at tilpasse sig andres forventninger.

Og vigtigst af alt:

At de finder en dyb indre accept og ro i, at de er præcis, som de skal være.

For mig er Human Design ikke en facitliste. 
Det er et redskab til at blive nysgerrig på os selv og hinanden.

Og det er netop den nysgerrighed, jeg ønsker at give videre til mine børn. 🤍

#energi #humandesign by @kathlinganzel
0
7 days ago
Download
HVILKEN VEJ? 

Du kan ikke gå et andet menneskes vej. 
Heller ikke dine børns. 🤍

Det her er et emne, der ligger mig virkelig dybt.

For det kan være noget af et paradoks at stå over for et menneske, du elsker, og se noget så tydeligt, som det menneske endnu ikke selv kan se.

Du ser mønstrene.
Du ser mulighederne.
Du ser, hvad der kunne skabe forandring.

Og selvfølgelig får du lyst til at hjælpe.

Det gælder også vores børn.

Jeg tror på, at vi alle er kommet til denne jord med vores egen rejse. Vores egne erfaringer, vores egen læring og noget, vi hver især er her for at opdage og udvikle.

Men vi kan ikke skabe en bevidsthed i et andet menneske, som det endnu ikke er klar til at møde.

Og det er præcis her, jeg selv bliver udfordret.

For jeg elsker at forstå, undersøge, se dybere og dele mine erfaringer.

Men jeg øver mig i at acceptere, at andre ikke nødvendigvis skal se det, jeg ser. 
Eller lære det, jeg har lært.

Heller ikke mine børn.

Min opgave som mor er ikke at forme dem efter min forståelse af livet, men at støtte dem i at finde deres egen.

At skabe tryghed, være nysgerrig, guide og give plads til deres egne erfaringer.

At kunne se uden at skulle ændre.
At kunne elske uden at skulle redde.
At kunne støtte uden at overtage.

For vi er alle på vores egen rejse, i vores eget tempo.

Og jeg kan ikke gå vejen for dig.

Men jeg kan gå ved siden af dig. 🤍 by @kathlinganzel
0
7 days ago
Download
×

Download all media on this page

Photos Videos
back to up