Instagram story viewer> @museum.odense> Posts
2.2K
followers
140
following
Museum Odense er en selvejende institution, der forvalter @hcandersens.hus @denfynskelandsby @montergarden og @carlnielsenmuseet, samt arkæologi
POSTS STORIES REELS TAGGED
Download All
DET HANDLER OM AT BEGYNDE TIDLIGT MED TVÆRFAGLIGHED 

Forskningen ved Museum Odense bevæger sig på tværs af mange fagligheder - både inden for vores egne fire vægge, men også i samarbejde med andre. Tværfagligheden og de samarbejder, der følger, er afgørende for forskningens kvalitet, aktualitet og relevans. Men det kræver en særlig indsats, hvis der skal være tale om integreret tværfaglighed og ikke blot parallelle fagligheder. Indsatsen begynder tidligt, og derfor sagde forskningsleder Kirstine Haase også ja, da Konservatorskolen på Det Kongelige Akademi inviterede hende til at være gæsteforelæser på et forløb om metalanalyser. Kirstine Haases opgave var at give en generel introduktion til middelalderens møntbrug og mønter i et arkæologisk perspektiv. Hun siger:

"Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde og for fagenes udvikling, at vi bliver gode til at tale sammen. Vi kan ikke alle være eksperter i alting, men vi skal kende hinandens metoder og centrale problemstillinger. På den måde bliver vi endnu skarpere til at stille de spørgsmål og designe de projekter, der kan give os ny viden og udnytte de fremskridt, der hele tiden sker inden for f.eks. naturvidenskaben. Lige så vigtigt er det, at den tværfaglige forståelse gør os også i stand til at gennemskue begrænsningerne i hinandens data og metoder - og tage det med os, når vi konkluderer på nye undersøgelser og resultater. Derudover er det altid inspirerende at være "på besøg" i andre fagligheder og undervisningen på Konservatorskolen var ingen undtagelse. De studerende stillede gode, stimulerende spørgsmål og vi havde en spændende samtale om bl.a. de såkaldte borgerkrigsmønter og lødighedsanalyser - så det var en fornøjelse at blive inviteret" by @museum.odense
0
2 days ago
Download
LYDVANDRINGS INDVIELSE VAR ET TILLØBSSTYKKE 🚶‍♀️‍➡️♥️🥾🚶‍➡️🎧 

Der var højt humør og mange snørede vandresko, da fejringen af første del af den revitaliserede fodsporsrute, 'Min anarkistiske rejsekammerat', fandt sted fredag eftermiddag fra Fødehjemmet ved H.C. Andersens Hus i Hans Jensens Stræde. Og med god grund: H.C. Andersen-fan og -forfatter, Jesper Wung-Sung, der har været med til at udvikle manuskriptet og indtalt nogle af de speaks, man kan høre på første del af den bynære vandrerute, åbnede med en festlig tale. Den trak klapsalver fra museets kapaciteter - museumsinspektør Sine Jensen Smed, udviklingschef Mads Thagård Runge og lydvandringens manuskriptforfatter Jannie Schjødt Kold - og selvfølgelig fra publikum - inden alle gik den første del af ruten ned til digterens barndomshjem.

Uanset hvor i byen og hvornår du går i digterens fodspor, vil der være fortællinger og eventyr at hente - også selv om du allerede her i efterårsferien snører dine sko og henter lydvandringen 'Min anarkistiske rejsekammerat'  i Useeum-app'en. Overraskelser vil der også være for selv garvede H.C. Andersen-kendere, lover Jannie Schjødt Kold, der ud over lydvandringen har arbejdet med H.C. Andersen i rejsebogen "Turen går til H.C. Andersens Danmark". 

"Man siger at intet sted i verden kommer man tættere på H.C. Andersen end i Odense. Spørgsmålet er, om H.C. Andersen overhovedet var blevet til H.C. Andersen hvis han var vokset op et andet sted?", siger Jannie Schjødt Kold. 

Projektet er færdigt i løbet af 2027. Odense Kommune opdaterer de 3000 røde skoaftryk i digterens størrelse løbende.

Arbejdet med at revitalisere fodsporsruten er støttet af H.C. Andersen Fonden. by @museum.odense
0
5 days ago
Download
NABOER PÅ FØRSTE PARKET 🙌 

Til dagligt bor de tæt på museet og har dermed en god fornemmelse af de mange internationale turister, der bevæger sig i området i højsæsonen. Torsdag var det dem, naboerne til H.C. Andersens Hus, der ikke alene havde museet for sig selv, men også var i centrum i forbindelse med markeringen af den ny særudstilling, 'Digtergaver - verdensarv sikret for eftertiden'. Naboerne blev nemlig inviteret ind i udstillingen som de allerførste, og det sagde langt de fleste ja til.

Seniorforsker Ejnar Stig Askgaard og formidlingsdesigner Simon Steen Hansen viste rundt i udstillingen, efter at udviklingschef Mads Thagård Runge havde budt velkommen. Mads Runge siger:

"Naboerne er helt tæt på museet hver dag, og det var derfor naturligt for os at invitere dem ind som de første. Det var virkelig rart at opleve, at så mange af dem havde lyst til at deltage i åbningen og se museet indefra - nogle endda for første gang. Odenseanerne er generelt glade for at komme her, så vi er tæt på dem hver eneste dag, og det er godt at kunne vise dem, hvad som trækker turister hertil, og måske endda gøre dem lidt stolte af at have museet som nabo. Fra museets side er vi i hvert fald glade for at kunne give vores tætte naboer sådan en særlig oplevelse."

Særudstillingen afløser udstillingen 'Erindringsblomster' og kan ses et år frem. by @museum.odense
0
5 days ago
Download
NYHED: STOR FORSKNINGSBEVILLING TIL MUSEUM ODENSE 😊 

Carl Nielsen Centret ved Museum Odense har modtaget 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden til forskning i kreative processer med udgangspunkt i Carl Nielsens musik. Bevillingen er givet til projektet CREATING MUSIC, der har fokus på, hvordan musik bliver til. Først i den proces, hvor værket komponeres, og i anden omgang, når en musiker forbereder en opførelse.

Projektet CREATING MUSIC har fokus på at bygge bro mellem forskningen og det aktuelle musikliv. De første skitser kan åbenbare et musikværks centrale ideer, som kan inspirere nutidige fortolkninger. Tilsvarende kan en musikers møde med værket generere viden, som leder forskningen i nye retninger.

Direktør i Museum Odense, Henrik Harnow, siger:
”Efter åbningen i 2023 af det nye Carl Nielsen Museet, der fik fremragende anmeldelser og modtog flere priser for sin nyskabende formidling af musik, har museet etableret Carl Nielsen Centret under ledelse af den førende Carl Nielsen-forsker Michael Fjeldsøe. CREATING MUSIC er centrets første store forskningsprojekt, som er med til at indfri de høje ambitioner, Carl Nielsen Centret har om at løfte den musikhistoriske forskning i og omkring Carl Nielsen. Projektet vil i høj grad også bidrage til en fornyelse og udvikling af den musikhistoriske forskning i en international kontekst.”

Leder af Carl Nielsen Centret, Michael Fjeldsøe, siger:
”Projektet CREATING MUSIC prøver at besvare det store spørgsmål om, hvad det er, der gør et værk langtidsholdbart. Hvordan det kan være, at værker, der som Carl Nielsens er den del af den nationale kulturarv, kan bevare deres aktualitet. Vi vil følge sporene fra værkets tilblivelse til nutidige opførelser for at finde de kvaliteter, der gør, at musikken stadig er relevant og finder nye lyttere.”

CREATING MUSIC gennemføres i samarbejde med førende institutioner i dansk musikliv: Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) - Danish National Academy of Music, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Odense Symfoniorkester, Dacapo, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og Det Kgl. Bibliotek | Royal Danish Library. by @museum.odense
1
6 days ago
Download
HELT SÆRLIG STILLING TIL FORSKNING I ANNE MARIE CARL-NIELSEN 🎯
Museum Odense søger en videnskabelig assistent til en etårig ansættelse ved Anne Marie Carl-Nielsen Centret. Du skal bidrage til det forsknings- og dokumentationsarbejde, der understøtter centrets monografiske hovedprojekt 'Sculpting Lives' og den tilknyttede digitale udvikling.

Stillingen, der er på 20 timer om ugen, kræver blandt andet research og kildekritisk validering af oplysninger om værker, personer, arkivmateriale og forskningslitteratur. Ansøgerne har formentlig en kandidatuddannelse i kunsthistorie, historie, litteraturvidenskab eller et nært beslægtet fag, solide forskningsmetodiske kompetencer og erfaring med arkivarbejde, historiske kilder og systematisk informationssøgning.

📇 Læs mere om stillingen og søg via link i bio.
📇 Ansøgningsfrist: 1. november 2026

🔜 Uddybende spørgsmål om stillingen kan rettes til centerleder Emilie Boe Bierlich på e-mail: ebb@museumodense.dk by @museum.odense
0
9 days ago
Download
FØRST NU ER UDSTILLINGEN PÅ SIN VIS FÆRDIG

Kom tilbage til Det levende ler én sidste gang.

17. oktober kl. 14–17 inviterer Godsbanen til finissage og indvielse af Sophie Hjerls AR-værk Oprindelse.

Da Det levende ler – Skab med Anne Marie Carl-Nielsen åbnede under Aarhus Festuge, var udstillingen med vilje ikke færdig. Gennem syv uger er der blevet modelleret, støbt, bygget, lyttet, bevæget og eksperimenteret. Publikum har sat spor i Rå Hal, og udstillingen har forandret sig dag for dag.

15 tons ler og kalksten. 150 kg voks. 200 kg smør. Hundredvis af figurer, støbninger, fotografier og aftryk. Og én hest i fuld størrelse, formet af mange hænder.

Til finissagen kan du opleve, hvad udstillingen er blevet til – og hvordan dele af den føres videre i nye former.

Høvdingen – Det levende ler, skabt af billedkunstner Mette Skriver sammen med publikum, er blevet 3D-scannet og videreføres i Sophie Hjerls AR-værk Oprindelse. Værket får et digitalt efterliv i det offentlige rum ved Godsbanen i Aarhus og på Christiansborg Slotsplads i København.

PROGRAM
14.00 Velkomst og status ved kurator Ditte Knus Tønnesen samt præsentation af bronzeskulpturer fra Mit skaberværk.

14.15 Samtale mellem Mette Skriver, Sophie Hjerl og Ditte Knus Tønnesen om Høvdingen – Det levende ler og transformationen til Oprindelse.

14.40 Indvielse af Oprindelse uden for Rå Hal.

15.00 Kaffe, kage og saftevand.

15.00–17.00 Forgængelig skulptur: Havfruer til himmelfuglene – støb en havfrue af fedt, frø og korn, og tag din voksfigur med hjem.

Gratis adgang · Rå Hal, Godsbanen

Det levende ler er produceret af Godsbanen og kurateret af Ditte Knus Tønnesen i tæt samarbejde med Anne Marie Carl-Nielsen Centret ved Museum Odense og scenograf Astrid Lindgreen Hjermind.

Tak til @museum.odense for udlån af værker af Anne Marie Carl-Nielsen.

Udstillingen er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat @carlogannemarie

@Sophiehjerl @metteskriverunst @ditteknus @astridlindgreen_

#Godsbanen #DetLevendeLer #AnneMarieCarlNielsen #SophieHjerl #AugmentedReality by @museum.odense
2
12 days ago
Download
Mød os, når Det Danske Pigekor tager på turné til Fyn i den første weekend i oktober😍

Du kan høre koret synge her:
🎶H.C. Andersens Hus i Odense, lørdag den 3. oktober kl. 13.30.
💒Til Højmesse i Odense Domkirke - Skt. Knuds Kirke - søndag den 4. oktober kl. 10.00
❤️Hindsgavl Slot i Middelfart, søndag den 4. oktober kl. 14.00.

Tak til alle tre kultursteder for at byde os velkommen og til Korliv for støtten til turen. 

Vi glæder os til at synge for jer🫶

For mere information se vores koncertkalender her: https://www.detdanskepigekor.dk/ by @museum.odense
0
21 days ago
Download
POETISK BLIK PÅ MUSEET MED SKRIVESKOLE 🖋️
Odenses nyetablerede skriveskole, VÆRK, havde forleden sin første undervisning på TID - Museum for Odense. Skriveskolens første forløb arbejder med museets rum og genstande med inspiration og vejledning fra digter Ursula Andkjær Olsen. Det er forfatter og skrivekunstlærer Anne Katrine Bagaj, der er projektleder for skolen, og har etableret den nye skole, som gennem det første år, vil rejse rundt til byens kulturinstitutioner og arbejde med forskellige temaer. Museumsinspektør Camilla Schjerning står til gengæld klar til at hjælpe eleverne med de historiske facts, de måtte have brug for. 

Kulturrådmand Lars Christian Lilleholt kom forbi museet for at byde skriveskolen velkommen på den første dag. Camilla Schjerning siger om samarbejdet: 
”På TID – Museum for Odense er vi særligt glade for det spændende samarbejde. Vi har som en del af vores ambition at få mere kunst og poesi ind på museet. Det er derfor en fantastisk mulighed at få lov til at se vores rum og samlinger gennem poesiens linse. Vi er sikre på, at både vores gæster og vi selv på museet med lyrikkens hjælp kan se det velkendte med nye øjne”.

I løbet af efteråret skaber eleverne et poetisk spor gennem museets udstillinger, der afsluttes med forfattersalon og digtoplæsning med netop Ursula Andkjær Olsen og VÆRKs elever. taken in TID - Museum for Odense by @museum.odense
0
a month ago
Download
SPIL MED OM MUSEERNE 🎲 
Som blot en af tre byer i hele verden er Odense Kommune i år udvalgt til at få sin helt egen udgave af Monopoly - altså brætspillet, som nogle af os kender bedre som Matador. Museum Odense har fået flere felter på pladen, så det er muligt at købe både TID - Museum for Odense, Carl Nielsen Museet, Den Fynske Landsby og H.C. Andersens Hus – H.C. Andersens Hus er endda den dyreste plads på pladen.

Det har været en sjov proces at skulle lade museerne optræde på et internationalt brætspil, siger museets forretningsudvikler Niels Bjørn Friis:
”Vi er meget stolte over, at Museum Odense er så stærkt repræsenteret i byens spil, for det vidner om, at museerne er genkendelige i et bybillede, hvos der sker mange forskellige ting. Placeringen af H.C. Andersens Hus på den dyreste og ikoniske plads er selvsagt bare sjov - det kan vi kun være stolte af. Forhåbentligt kan vi med tilstedeværelsen på det kendte brætspil være med til at skabe nye historier om Odenses udvikling, når brikkerne lander på de forskellige felter - hvad enten det er med eller uden hoteller.”

Brætspillet kan selvfølgelig købes i vores museumsbutikker. Prisen er 399  kroner. Tidligere på ugen blev spillet lanceret ved en større fest i Storms Pakhus, der også er med på spillepladen - selvfølgelig sammen med mange andre af Odenses kendte steder og institutioner.

#monopolymedodense taken in H.C. Andersens Hus by @museum.odense
0
a month ago
Download
DOBBELT BESØGSREKORD I H.C. ANDERSENS HUS 😍 

Det er dejligt med masser af sol, men når man er museumsmenneske, er lavere temperaturer at foretrække, for det er bedre museumsvejr. At den sandhed stadig holder, stod klart i onsdags, den 22. juli, hvor temperaturen var lavere end i de seneste uger, og hvor antallet af gæster i H.C. Andersens Hus var højere. Den dag valgte hele 2177 gæster at besøge museet for en af verdens største forfattere, og det er 26 flere end den 30. juli 2025, der ellers har holdt rekorden ind til nu. 

Men ikke nok med det, for samme dag var der også et rekordstort antal besøgende i H.C. Andersens Barndomshjem: 850 gæster valgte at besøge museet i Munkemøllestræde, der dermed også kunne slå sin rekord fra 23. juni 2025. Den var på 844.

 "Fremragende", lyder det fra udviklingschef Mads Thagård Runge, som glæder sig over, at turisterne igen i år finder vej til H.C. Andersens Hus. 

"Vi er meget stolte af at kunne trække så mange børnefamilier fra forskellige dele af Europa til Odense. Det er virkelig flot at have flere end 2.000 gæster i museet i løbet af én dag, og værterne gør et godt stykke arbejde, for at det kan lade sig gøre. Det gælder også for barndomshjemmet, som jo er et meget lille museum, men med stor autenticitet. Vores indtryk er, at gæsterne er glade for museerne og bruger god tid, når de kommer her, og den anerkendelse betyder virkelig meget for os", siger Mads Thagård Runge.

Ud over at vejret betyder noget, formoder Mads Thagård Runge, at det er fornyelsen af museets udstillinger, som får både lokale og internationale gæster til at søge den den store attraktion i Odense. Udstillingerne blev med støtte fra A.P. Møller Fonden indviet i 2025. by @museum.odense
0
3 months ago
Download
UKRAINERE FINDER HÅB I H.C. ANDERSEN 🙏 

Dansk, engelsk, tysk, kinesisk - og ukrainsk. Det er de sprog, som gæster i H.C. Andersens Hus foreløbigt kan vælge imellem i deres audioguide. At ukrainsk blev femte sprog, skyldes ifølge udviklingschef Mads Thagård Runge, at museet ville vise en særlig gestus:

“Det betyder naturligvis meget at kunne lytte til fortællingen om H.C. Andersen og som H.C. Andersen på sit eget sprog. Det giver en bedre forståelse og færre misforståelser, men frem for alt giver det en stærkere følelsesmæssig forbindelse, når man hører fortællinger på sit modersmål. Det sker ikke ofte for ukrainere i Danmark, og det er klart, at det derfor kommer til at betyde ekstra meget for dem, når deres land er i krig. I H.C. Andersens Hus er vi stolte over på denne måde at kunne vise ukrainere i Danmark den medfølelse og respekt”, siger Mads Thagård Runge.

Formand for “Foreningen for Ukrainere i Odense”, Andrii Tura, siger, at for ukrainere illustrerer H.C. Andersens fortællinger livet, som det er. De giver dem håb.

Hør ham fortælle på videoen ⬇️ 

Tak til Den ukrainske ambassade i Danmark for arbejdet med oversættelsen by @museum.odense
0
3 months ago
Download
💫 Nu kan det gamle kort købes 🗺️
Se, hvor glad Ulla blev, da fragtmanden var forbi receptionen med 200 udgaver af det nyfundne 300 år gamle kort over Fyn, der forleden dukkede op i Norge 🇳🇴

Selv om kortet blev fundet lige op til sommerferien, skyndte vi os nemlig at sørge for, at I også kan få lov at studere kortet nærmere. Vi sætter derfor plakater med kortet til salg i butikken. Pris: 75 kroner (vi sender desværre ikke). 
 
Der var både begejstring på Museum Odense og hos mange af museets følgere, da et hidtil ukendt kort fra 1718 dukkede op på Nasjonalbiblioteket i Norge: Kortet indeholder nemlig både hidtil ukendte oplysninger og giver et smukt billede af det historiske landskab på Fyn. Kortet dækker det såkaldte fynske rytterdistrikt, der var et stort område omkring - og vest for - Odense, som dengang tilhørte kongen og skulle finansiere hærens rytteri.
 
Kortet er sandsynligvis det ældst bevarede samlede kort over et dansk rytterdistrikt. Det rummer samtidig en lang række oplysninger, som ikke kendes fra andre kort, fx hidtil ukendte småbebyggelser, stednavne, bakker og mulige gravhøje, hvoraf flere siden kan være forsvundet. 
 
Du må gerne købe entré til museet TID, når du skal købe i museumsbutikken - men du behøver ikke billet, hvis du blot skal i butikken 👍🏻
Der er åbent dagligt fra 10-17. taken in TID - Museum for Odense by @museum.odense
3
3 months ago
Download
×

Download all media on this page

Photos Videos
back to up